Weekendkassen april

Weekendkassen april

395 kr (430 kr) SPAR 8%

I April-kassen får du 3 'vine'. Ja, måske ikke helt 3 vine, men der er 3 flasker i kassen.

Den første er nemlig ikke en vin, men cider. Fra Fur til Bornholm, "Den Røde Sten" er fra Langstedgård på Fur. Jeg mødte Jonas for en håndfuld år siden, da vi på Kadeau lavede cider sammen med Æblerov, hvor Jonas på det tidspunkt arbejdede. Nu laver han altså fuldstændig vanvittig god cider sammen med sin far Niels. Den Røde Sten er lavet af Rød Aroma æbler som trækker i 24 timer med Rondo-druekvas. 

Número dos er fra Penedes i Spanien fra Azimut, som er et samarbejde imellem 3 lokale vinhuse i Catalonien. Brisat er orangevin. Dette er årgang 2022 lavet på Parellada, Moscatell, Garnatxa Blanca og Sumoll Blanc. Ikke en grov, kraftig orange, men ren, elegant og aromatisk.

Sidste vin i kassen er fra Domaine Gramenon, Côtes du Rhône 2022 og deres Poignée de Raisins på 100% grenache. Saftig, frugtig og lige tilpas kraftig til at naboen vil nyde et glas med dig. Hvis du altså vil dele.

Du kan som altid bestille din kasse på webshoppen eller sende din bestilling på sms 31589358.

Levering på Bornholm for 39,- kr. eller afhentning på Ølenevej 11, Østermarie efter aftale. Husk at bestillinger foretaget inde 12:00, leveres samme dag på Bornholm.

Ved levering til resten af Danmark, sendes vinene med GLS til nærmeste pakkeshop for kun 79,- kr.

1
Der er kun 1 tilbage!

Andre produkter